Interessen for havearbejde er øget markant de seneste år. Snart sagt hver ugeavis indeholder noget om haven. At dyrke smukke blomster og producere sin egen mad er sjovt, og man forener det nyttige med det fornøjelige. Lokalt produceret mad anses desuden for eksemplarisk ud fra et miljøsynspunkt, da man slipper for lange transporter fra producent til konsument. Foruden det, man dyrker på egen mark, er der også meget, af det, der vokser vildt i naturen, der kan bruges, for eksempel bær, svampe og urter.
Foruden det faktum at det er både interessant og sjovt at dyrke sin egen mad, kan dyrkningen give et værdifuldt tilskud til husholdningsøkonomien. Udgifterne til frø, gødning og vanding er ofte lave. Afgrøden derimod kan give mange sparede kroner.
Har man begrænsede muligheder for egen dyrkning, kan det være en god ide at købe f.eks. lokalt producerede kartofler, rodfrugter og frugt om efteråret, når udbuddet er stort og priserne lave.
I takt med at fritidsdyrkningen øger, øges også behovet for gode opbevaringsmuligheder. Før i tiden hørte der en jordkælder til hver gård. I dagens villakvarterer er jordkælderens uovertrufne funktion glemt, og ofte står villaejeren uden mulighed for at langtidsopbevare sine grøntsager og sin frugt. Det er dejligt at dyrke selv, men det er ikke så rart at se afgrøderne ødelagt på grund af dårlige opbevaringsforhold, dvs. opbevaring i for varme og tørre rum. Et køleskab egner sig kun til opbevaring af meget små mængder i kortere tid.
En jordkældere er desuden et meget miljøvenligt alternativ, da den køles naturligt af jorden, uden energiforbrug.
Siden man har dyrket kartofler, frugt og grønsager, vil produkterne naturligvis langsomt brydes ned. Denne proces varierer i tid, afhængig af temperatur og luftfugtighed. En lav temperatur gør, at nedbrydningsprocesserne går langsommere. En temperatur lige over nul er derfor allerbedst. Kartofler skal dog helst ikke opbevares under +4 grader, da stivelsen bliver til sukker, og kartoflen får en sød smag. Derfor tilstræbes sædvanligvis 2 - 4 grader i en kælder afhængig af, hvad man opbevarer.
En høj luftfugtighed (90-95 %) hindrer udtørringen af produkterne og øger den mulige opbevaringstid. En for lav luftfugtighed gør, at produkterne tørrer ud og skrumper. Jordkælderen tilbyder naturligt en høj og god luftfugtighed.
Frugter, såsom æbler og pærer, udsondrer væksthormonet ethylen, hvilket fremskynder ældningsprocessen hos andre dyrkede produkter. Derfor er det vigtigt, at frisk frugt opbevares adskilt fra øvrige grøntsager, så deres opbevaringstid ikke forkortes.
Miljøet i en jordkælder er også velegnet til overvintring af ikke hårdføre buske, stauder og roser. Følsomme vækster graver man op om efteråret, de plantes i krukker med dræn og overvintrer i kælderen.
Udover det, som allerede er nævnt, passer en jordkælder udmærket som opbevaringssted for vin, syltetøj, saft, konserves etc.
Der findes nu en moderne, men allerede velafprøvet variant af den gamle klassiske jordkælder på markedet. Grundstrukturen er bygget i glasfiberarmeret polyester, et stærkt og langtidsholdbart konstruktionsmateriale med lav vægt, hvilket gør den lettere at håndtere og billigere at fragte sammenlignet med en kælder i sten eller beton. Denne type kælder har eksisteret siden starten af 1980erne, og den har vist sig at fungere aldeles udmærket. Den har desuden en lys inderside, som er meget let at holde ren og frisk år efter år.
Kælderen leveres som et færdigt modul med dobbelte døre og hylder. At få den på plads er også relativt enkelt. Et anlægsfirma klarer det grove arbejde på kort tid. Efterarbejde og arrangement rundt om kan man ofte stå for selv.
Foruden nytteaspekterne kan en jordkælder give haven en helt ny karakter. En kuperet overflade er ofte mere spændende at se på, og skråningen kan anvendes til plantning af blomster eller krydderurter. Et smukt stenparti kan for eksempel anlægges med stort held, da jorden er veldrænet. Lad fantasien råde!
Hortonom