 |
 |
Øget
interesse for dyrkning!
Interessen for havearbejde er øget markant de seneste år.
Snart sagt hver ugeavis indeholder noget om haven. At dyrke smukke blomster
og producere sin egen mad er sjovt, og man forener det nyttige med det
fornøjelige. Lokalt produceret mad anses desuden for eksemplarisk
ud fra et miljøsynspunkt, da man slipper for lange transporter fra
producent til konsument. Foruden det, man dyrker på egen mark, er
der også meget, af det, der vokser vildt i naturen, der kan bruges,
for eksempel bær, svampe og urter. |
God økonomi
Foruden det faktum at det er både interessant og sjovt at dyrke sin
egen mad, kan dyrkningen give et værdifuldt tilskud til husholdningsøkonomien.
Udgifterne til frø, gødning og vanding er ofte lave. Afgrøden
derimod kan give mange sparede kroner.
Har man begrænsede muligheder for egen dyrkning, kan det være
en god ide at købe f.eks. lokalt producerede kartofler, rodfrugter
og frugt om efteråret, når udbuddet er stort og priserne
lave. |
En
jordkælder øger
opbevaringsmulighederne
I takt med at fritidsdyrkningen øger, øges også behovet
for gode opbevaringsmuligheder. Før i tiden hørte der en
jordkælder til hver gård. I dagens villakvarterer er jordkælderens
uovertrufne funktion glemt, og ofte står villaejeren uden mulighed
for at langtidsopbevare sine grøntsager og sin frugt. Det er dejligt
at dyrke selv, men det er ikke så rart at se afgrøderne ødelagt
på grund af dårlige opbevaringsforhold, dvs. opbevaring i for
varme og tørre rum. Et køleskab egner sig kun til opbevaring
af meget små mængder i kortere tid.
En jordkældere er desuden et meget miljøvenligt alternativ,
da den køles naturligt af jorden, uden energiforbrug. |
Fakta om opbevaring
Siden man har dyrket kartofler, frugt og grønsager, vil produkterne
naturligvis langsomt brydes ned. Denne proces varierer i tid, afhængig
af temperatur og luftfugtighed. En lav temperatur gør, at nedbrydningsprocesserne
går langsommere. En temperatur lige over nul er derfor allerbedst.
Kartofler skal dog helst ikke opbevares under +4 grader, da stivelsen bliver
til sukker, og kartoflen får en sød smag. Derfor tilstræbes
sædvanligvis 2 - 4 grader i en kælder afhængig af, hvad
man opbevarer.
En høj luftfugtighed (90-95 %) hindrer udtørringen af
produkterne og øger den mulige opbevaringstid. En for lav luftfugtighed
gør, at produkterne tørrer ud og skrumper. Jordkælderen
tilbyder naturligt en høj og god luftfugtighed.
Frugter, såsom æbler og pærer, udsondrer væksthormonet
ethylen, hvilket fremskynder ældningsprocessen hos andre dyrkede
produkter. Derfor er det vigtigt, at frisk frugt opbevares adskilt fra øvrige
grøntsager, så deres opbevaringstid ikke forkortes.
Miljøet i en jordkælder er også velegnet til overvintring
af ikke hårdføre buske, stauder og roser. Følsomme
vækster graver man op om efteråret, de plantes i krukker
med dræn og overvintrer i kælderen.
Udover det, som allerede
er nævnt, passer en jordkælder
udmærket som opbevaringssted for vin, syltetøj, saft, konserves
etc. |
Moderne
mad- og vinkælder
Der findes nu en moderne, men allerede velafprøvet variant af den
gamle klassiske jordkælder på markedet. Grundstrukturen er
bygget i glasfiberarmeret polyester, et stærkt og langtidsholdbart
konstruktionsmateriale med lav vægt, hvilket gør den lettere
at håndtere og billigere at fragte sammenlignet med en kælder
i sten eller beton. Denne type kælder har eksisteret siden starten
af 1980erne, og den har vist sig at fungere aldeles udmærket. Den
har desuden en lys inderside, som er meget let at holde ren og frisk år
efter år.
Kælderen leveres som et færdigt modul med dobbelte døre
og hylder. At få den på plads er også relativt enkelt.
Et anlægsfirma klarer det grove arbejde på kort tid. Efterarbejde
og arrangement rundt om kan man ofte stå for selv. |
Spændende
have
Foruden nytteaspekterne kan en jordkælder give haven en helt ny karakter.
En kuperet overflade er ofte mere spændende at se på, og skråningen
kan anvendes til plantning af blomster eller krydderurter. Et smukt stenparti
kan for eksempel anlægges med stort held, da jorden er veldrænet.
Lad fantasien råde! |
Maria
Sandström
Hortonom |