Sådan anlägger du din jordkælder Forår for jordkælderen
                                         
Sandström Innovation AB er en familievirksomhed, der blev grundlagt i begyndelsen af 1960’erne i det lille samfund Norrlångträsk i Skellefteå kommune i Västerbotten. Man har i dag ca. 40 ansatte.

Produktionen har hidtil omfattet glasfiberarmerede plastprodukter, hoved-sagelig fritidsbåde i forskellige størrelser. Således også i dag, hvor man endvidere har genoptaget produktionen af et populært produkt fra 80’erne: En jordkælder, der leveres som et komplet, færdigindrettet modul. Den findes i to modeller, hvilket fremgår af billederne. Interesserede bedes kontakte os for yderligere information om priser, leveringstider m.m.
Gammeldags jordkælder i moderne materialer
En gammeldags jordkælder fremstillet i moderne materialer er en naturlig investering for landmanden, gartneriejeren, villaejeren o.m.a. Eller et fælles anliggende for flere sommerhuse eller kolonihaveforeningen?
Vor jordkælder har en lys og hygiejnisk
inderside, lav vægt, lang levetid og leveres som et færdigt modul med fleksibel indretning, hvilket gør den nem at anlægge.
En gammeldags mad- og vinkælder i moderne materialer
Virkelig gennemprøvet gennem flere årtier. Fremstillet i glasfiberarmeret plast – et let og stærkt kompositmateriale, der holder i flere menneske-aldre. Færdigindrettet modul med lys inderside. Døre og hylder med hygiejnisk, filmbelagt overflade. Gulv med rist af trykimprægneret træ fås som tilbehør.
Fleksibel indretning
Indretningen består som standard af 3 hylder på hver side af midtergangen samt en kartoffelkasse, der rummer 600-700 liter, bagtil. Den optimale opbevaringskapacitet for kartofler beregnes til ca. 2.000 liter, hvis man også udnytter muligheden for yderligere to kartoffelkasser i siderne.
Man har så stadig mulighed for at have de øverste hylder langs siderne.
Skal man opbevare frugt, anbefales det, at den bageste del indrettes som et separat ventileret frugtskab med hylder. Der findes endvidere også andre varianter, og alle løsninger kan naturligvis ændres på et senere tidspunkt med en anden indretningsløsning.
 

Standard

 

Med frugtskab og gulvrist

Forudsætninger
Ved anlæggelse af en jordkælder er det mest praktisk, hvis man har en kuperet grund, gerne med en nordvendt skråning, hvor kælderen kan ’glide’ ind på en naturlig måde. Naturligvis kan det også lade sig gøre at placere den på en plan overflade, hvis man dræner og sænker gulvet til ca. 0,5-1,0 m under jordhøjde. Kælderhøjen bør ikke være alt for høj, selv om den kan komme til at udgøre en pittoresk del af gårdmiljøet og måske også blive en yndet legeplads for børnene.


Her er jordkælderen bygget ind i en naturlig skråning
Let at anlægge
Vor jordkælder er meget nem at anlægge, bl.a. på grund af den lave vægt på ca. 350 kg, hvilket gør, at den er let at håndtere med små maskiner.
Uden døre og hylder ligger vægten nede på ca. 250 kg.

Den nyanlagte jordkælder blev et pittoresk indslag i haven